Om mig

Mit navn er Camilla Wittenkamp Hansen

Uddannelse D. 25 maj 2023:

Uddannet og certificeret Hestemassør hos ”Center for Dyreterapi”. *Uddannelsen er internationalt godkendt af ICCT og IEBWA* Med denne uddannelse er jeg i stand til at evaluere på hestens bevægelse, muskelsætning samt spændinger og restriktioner i muskler, bindevæv og led. Jeg kan dermed hjælpe dig som hesteejer med, at lokalisere og afspænde udfordringer i hestens muskulatur og biomekanik, ved hjælp af massage og udstrækningsteknikker. Her er der bl.a. fokus på de vigtige muskler i bevægeapparatet, generelle massageteknikker, specialmassage, pain points, stresspunkter, triggerpunkter, fascialøsning og en bred vifte af teknikker inden for disse felter.

D. 23 juni 23: Gennemført Kranio Sakral Terapi til hest (1+2) Kranio Sakral Terapi er en udbredt og anerkendt, blid påvirkning af hestens krop, som flere og flere de seneste år også har fået øjnene op for, hvor effektiv en afbalanceringsform det er. Med KST påvirker vi fortrinsvist kranieknoglerne. Vi bruger blandet andet KST til afbalancering af alt fra balanceproblemer, stress, problemer i bevæge apparatet, knogle- og muskelsystemer, problemer i led og generelle muskelspændinger. Vi arbejder med blide stræk og tryk, der afspænder knoglerne i forhold til hinanden, dermed også musklerne, samt cerobrospinalvæsken og hjernehinderne.

 

Power Horse - Syddansk Hesteterapi er en professionel hestemassørvirksomhed med base i Rødekro. Jeg har god erfaring inden for hesteterapi og mit mål er at forbedre hestes velvære og præstation. Jeg tilbyder forskellige behandlinger, herunder hestemassage, Kranio Sakral terapi og laserterapi. Jeg er dedikeret hestemassør, der arbejder tæt sammen med ejere og dyrlæger for at sikre den bedste behandling til hver enkelt hest. Jeg er stolt af min professionelle og kvalitetsbevidste tilgang, og mit mål er altid at opnå de bedste resultater for mine klienter.

 

Jeg vil løbende deltage i kurser og lign, for hele tiden at have den nyeste viden inden for mit fag.